Hej igen alle sammen.
Det er noget tid siden jeg sidst har skrevet, men her er nogle nye billeder fra en helt fantastiks uge i syden. Vi var alle sammen udvekslingsstudenter, og det var en helt vidunderlig tur.
Det her er fra busturen, vi er 4 piger her i denne del af norden og besluttedede at tage den 38 timer lange tur sammen. Busserne her er en anelse bedre, men det var stadig en meget lang tur.
Nede syd paa er det ligesom i Wyoming, der er ingenting, og der er meget langt mellem alt. Der var dog lidt flere biler.
Undervejs fik vi også set lidt af byen Cordoba. Som er en af de større byer her i Argentina. Den er rigtig spændende, men da vi ikke havde så lang tid, var det kun et kort besøg.
Endelig er vi i provinsen Rio Negro, hvor Bariloche ligger.
Byen Bariloche. Den ene dag var vi inde og se byen.
Den første dag brugte vi paa at tage lidt rundt. Vi tog hen til et sted, hvor der er en strand. Det er ikke ved havet, men en stor sø. Der var mange mennesker i vandet, selvom vandet kun var 15 grader og vejret måske 20. Der var også masser af vind.
Vi tog også lidt op for at kunne se alting bedre.
Hver dag havde vi en "Diario" Som bestod i at man skulle fortælle, hvad der var sket i dagens løb. Den ene dag var det en radio, som er billedet her. Mange dage var det skuespil, men der var også sange og priser.
Dette her er et berømt hotel.
Vi var ude at gå en tur. Vi fik meget ud af det, nogle nye venner og en svømmetur.
Alle på turen tog mindst en million billeder. Jeg har selv mange flere, men dem gemmer jeg til en anden gang. Nogle lidt mere professionelt end andre.
Vi gik mange ture. Den ene dag gik vi mellem bjergene, hvor der var mange sten og det var lidt svært at gå.
En anden dag gik vi op på et bjerg. Derfra kunne man se meget langt. Det var rigtig flot.
Det her er lejeren, sådan som den ser ud oppe fra et bjerg.
Man kan igen se lejeren, helt dernede. Det er et rigtig flot sted.
Oppe på bjerget saa vi en gondor, som har et vingefang på 3 meter. Vi så den også meget tæt på, hvilket er usædvanligt.
Nogle af bjergene havde også sne.
Et billede af alle på toppen af et bjerg.
Nogle endda en del.
Det var sjovt at se sne mellem alt det grønne.
Vi spiste også kage.
Her falder sne ned nogle gange, og nedenfor danner sig så en sø.
Vandet er smelte vand, og så fuld af mineraler at det er blevet hvidt. Man kan godt drikke det, men ikke for meget, for så for man ondt i maven.
Vi oplevede noget hele turen igennem, selv på vejen hjem vågnede vi tirsdag morgen i bussen op til en overraskelse. Det havde regnet så meget at vejen stod under vand.
Det var en fantastisk uge, stop fuld med oplevelser, mennesker og meget mere. Jeg vil altid tænke tilbage på denne tur. Den er uforglemmelig.
Mange Hilsner
Trine