tirsdag den 24. december 2013

Glædelig jul

Kære alle sammen

Selvom man hernede først siger glædelig jul klokken 12 vil jeg gerne ønske jer en glædelig jul. Jeg håber at I alle for en dejlig dag.

Mange hilsner 

Trine

lørdag den 21. december 2013

På landet

Hej

Nu er det ved at være tæt på jul, selvom det ikke føles sådan her.

Jeg var i dag en tur på landet, eller det er hvad de kalder det. Jeg var ikke så langt væk fra byen, men der var meget stille, og mere vind. Det var rigtig dejligt. Vi spiste, snakkede, og de mindre børn badede. Jeg prøvede også at forklare lidt om Danmark, og vores økonomi, men jeg var vist ikke så god til det. De vidste ikke hvor Danmark var så det skulle også lige klares.

Det var nu meget hyggeligt. Jeg fik at vide at i dag var det 35 grader, så man kan jo håbe på hvid jul lidt endnu.

Hav en dejlig søndag

Mange hilsner
Trine

onsdag den 18. december 2013

Livet i Argentina

Hej

Jeg er blevet opfordret til at skrive noget om hverdagen her; så som skole, hvornår man sover, hvad man laver osv. 

Så nu vil jeg prøve at fortælle hvad her forgår.

Normale hverdage her begynder forskelligt, jeg kan stå op når jeg vil fordi jeg først har skole om eftermiddagen. Mens andre står op klokken 6, hvilket mange gør i denne her familie. 

Vi spiser varm mad klokken et, så det er man stået op til og børnene kommer hjem fra skole til det. Jeg skulle så i skole klokken 1:45 så jeg tog afsted, mens de andre kunne få en lur. Her sover vi siesta, eller laver et eller andet, den er ca. Fra efter frokost til klokken 6-7 stykker. Faderen i familien arbejder næsten alle dage i ugen og kommer kun sjældent hjem til frokost. Når han gør så sover han også lidt, men han tager normalt afsted klokken 7 og kommer hjem klokken 9. Hvor der så er aftensmad,  som regel er det rester. 

I går skulle min værtsmor ud, og vi andre skulle spise selv. Hun havde stillet rester klar i køleskabet, som så skulle varmes. Men det var alt for svært, så vi gik ud og fik en sandwich i stedetfor. Min værtsfar kan godt lave mad, men jeg tror ikke han gider når det er rester. Han laver tit mad om søndagen hvor han har fri.

Hernede kører folk meget på motercykler, og det med at være en hel familie, er helt normalt. Det er også normalt at køre uden sele i bilerne. Den ene dag var vi ti mennesker i en fempersoners bil. Det var meget klemt.

Jeg har vist aldrig fået fortalt, at vi nu har sommerferie, og det betyder at i stedet for at gå i seng klokken 12 som normalt, går vi i seng henad 2 og står op til frokost, og nogle dage sover siesta. Her sker ikke så meget, man rejser ingen steder, heller ikke på sommerlejre ligesom i USA. Vi gør hvad vi vil.

Jeg lovede også lige at fortælle om skolesystemet. Hernede er jadin, som er ligesom børnehave, hvor man lærer lidt, og er ca i 3 år. Man behøver ikke gå der. Man er til gengæld nødt til at gå i primero og sekundo. Man starter når man er 6 i 1 grad, og afhængig af provinsen går man der 6 -7 år. Når man rykker op er der en fin middag, og man får en hue, og et diplom. Sekundo starter man så i, og der tæller man år. Så man går der i 1. år 2. år 3. år 4. år 5. år, og de provinser der ikke 7. grad har også et 6. år. Vi har ca. de samme fag som i Danmark, de hedder nogle andre ting, og man har kun et fremmedsprog - engelsk. Engelsk er meget svært for dem, for de hører det ikke, og bruger det nærmest aldrig. Mange hernede har ekstra engelsk da det er meget vigtigt, og de ikke lærer ret meget i skolerne. De for også karakterer og deres system der er også anderledes, de kan få fra 0 - 10 og alle tal i mellem + kommatal, men de skal have 7 for at bestå. De har tre prøver om året og sidst på året regnes alle karakterne   sammen, så man kan se om de kan rykke op i næste klasse. 

Hernede er det meget varm, her er landbrug, men der har manglet regn, hvilket gør det meget svært at dyrke noget. Her er dog mange der er lærer eller har en butik, for det er ligesom det her er. Byen er ifølge argentinere en lille by med 40.000 indbyggere. Alle kender dog alle, og snakker med alle, men her er ikke særlig meget forskelligt. 

Jeg har prøvet at fortælle det hele, men der er sikkert noget jeg har glemt, så hvis det er kan I bare spørge mig, så skal jeg gøre mit bedste for at svare.

Jeg tror jeg vil skrive igen inden jul, men indtil videre må I have det rigtig godt, og have en dejlig december.

Mange hilsner
Trine

lørdag den 14. december 2013

Nordiske guder

Hej 

Jeg har lige opdaget noget, og ville lige hurtigt skrive det.

Lige ny er der et program i fjernsynet hvor de fortæller om vikinger og de nordiske guder, men de klarer det ikke ret godt, for jeg har fundet mange fejl. De er nødt til at opdatere deres historie.

Hav en dejlig advent alle sammen

Mange hilsner
Trine 

mandag den 9. december 2013

Juletid

Hej

Nu er julen kommet, eller jeg kan nu mærke den. Jul hernede er anderledes, i går pyntede vi juletræet. Det er af plastik, men det jo normalt flere steder.

Jeg savner lidt juletraditionerne, for her har indtil vider kun været at pynte juletræ.

Alle siger at julen er svær, og jeg kan ikke være andet end enig, for det er svært at være her i juletiden, der er så meget jeg savner; varmkakao, kulden ( vi har 40 grader) julepynten, julesangene, juleglæden, osv.

Jeg vil dog lære noget, og kan møde alt det velkendte igen når jeg kommer hjem.

Her er årets juletræ
 

 De går meget op i krybber, om min skoleinspektør forklarede mig at de først lægger Jesus barnet i d. 24 for det er først der han bliver født.

Jeg vil ønske jer alle en glædelig jul og godt nytår, og så ses vi snart igen.

Mange hilsner

Trine

onsdag den 4. december 2013

Flaskepost

Hej

Jeg har fået en fødselsdags invitation. Det er meget vigtigt, for det er en 15 års fødselsdag, hvilket er kæmpe stort hernede. Hvis man er pige, for drengene er det 18. Invitationerne er meget vigtige, for denne her fødselsdag, var det flaskepost. Til denne her fest er vi nok 200 inviterede, også kommer der nok nogen uanmeldt. Man skal også have lang kjole og højhæle på, så det må jeg hellere møde op i.


Jeg skal nok tage nogle billeder så I kan se hvordan selve festen er, men indtil vi ses igen må I have det rigtig godt.

Mange hilsner
Trine

Tur til Salta

Hej igen
 
Jeg var sidste tirsdag en smuttur til hovedstaden her i provinsen. Der er rigtig pænt, og den er meget anderledes  end andet jeg har set af Argentina. Jeg kunne godt lide byen. Jeg var der sammen med min skoleinspektør. Vi tog af sted tidligt om morgnen, for det tager to timer at komme derhen med bus, og var hjemme igen sent om aftenen. Det var en rigtig dejlig dag, og jeg glæder mig til jeg skal derhen igen, hvilket nok bliver snart, for min skoleinspektør elsker byen. Hun vil hellere end gerne bo der, men hun er glad for sit arbejde her.
Om morgnen da vi kom tog jeg nogle billeder fra bussen, for det er et meget imponerende syn, når man kommer med bussen. Byen ligger nede i et hul, så man kan rigtig se hvor stor den er, når man kommer oppefra.
 
 

Vi tog ind og så en kirke, den er rigtig pæn. De går meget op i kirker hernede, og her er mange små, med flotte farver.

 Kirkerne har nogle flotte farver, de er ikke bare hvide som de er derhjemme. Kirken her i byen har stjålet julens farver, men det er rigtig flot.



 Der blev lavet en parade i byen, for det var politiets dag, man kan ikke rigtig se det her, men det var det.



 Vi fandt en butik, der havde en sjov udstilling.
 Det her er en anden kirke, den er ved at blive restaureret, men den har også flotte farver.


Vi fandt de berømte huer, og skulle lige have nogle billeder.

Det var så den dag, men jeg prøvede lige at tage nogle billeder af lysene fra byen, i bussen hjem, men det var lidt svært.

Jeg håber at I alle har det godt.

Mange hilsner

Trine